Stay the fuck home – det er noget der er nævnt mere end en gang på det sidste, og hjemme?
Det er sgu svært når jeg er selveste betegnelsen for grænseløs bevægelse både i min krop og i min knold.
Hjemme som i hjemme i mit hus?
Hjemme som på min egen banehalvdel?
Hjemme som i når jeg føler mig hjemme?
Som når jeg laver mad og går og hygger mig, med duft af alt det der bringer godt humør og gode minder frem.
Og hvor har du mon hjemme?
Jeg har hjemme i ? land, ?land, ?land og alle dem som ? kan de har hjemme i ?land. – lige et minde fra en barndomssang – apropos minder.
Jeg føler mig jo også hjemme når jeg er på arbejde, med undervisning, træning og terapi.
Altså hvad er det jeg ikke lige forstår her?
Som jeg ser det er andre end mig der er i tvivl om hvor hjemme er, jeg ser på de sociale medier og i fjernsyn at der er mange, der samles til både det ene og det andet, og glemmer det med at holde en passende afstand til hinanden.
Det skal jeg jo ikke bekymre mig om, jeg bliver hjemme på egen banehalvdel,
Nå men nu er grænserne lukket så bliver det nok på nogle områder lettere, at blive hjemme.
Hvem sagde grænse? hvor går grænsen? Åhh nej det er ikke lige mig med grænser, mig der altid har været grænseløs nysgerrig / udforskende.
Altid tænkt kan man det? Måske i virkeligheden ikke tænkt: Både da jeg som barn, var sikker på at jeg kunne hoppe ned fra stilaset mens jeg holdt fast i rebet, og siddende i en spand på jorden var min legekammerat så klar til at komme op hvor jeg kom ned fra.
Men også i voksen livet hvor jeg ikke ser de store forhindringer hverken når jeg laver mad eller når jeg guider i genoptræning/træning.
Jeg har fået mange mennesker til at flytte deres grænser, både i forhold til smagssammensætning af deres mad og sammensætningen af de fødevarer som, de set med deres øjne kunne sætte sammen til noget spiseligt.
Også i forhold til træning, gælder det om at komme en lille smule ud over grænsen, hver gang ( der er mange måder at gøre det på ) så de mennesker jeg, jeg træner har alle et mål, og sammen flytter vi grænser, men vi finder ofte grænsen.
Det er her jeg føler mig hjemme, og i rette element, det der mig giver energi og grænseløs nysgerrighed på hvor langt vi kan nå sammen inden grænsen er nået.
Stay the fuck home, ja det er godt for noget og mindre godt, hvis du når grænsen inden du kommer ud af komfort zonen.
Men minderne har jeg da lov og ha `

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *