Har du brug for en hånd ?
Jeg undrer mig altid over, hvorfor jeg er bange for ikke at kunne klare mig selv.
Jeg kan sagtens klare mig selv, om nogen så kan jeg og jeg ved det.
Jeg har ikke brug for nogen til at holde mig i hånden, hele vejen.
Alligevel er jeg mega bange for ikke at kunne klare mig og det gælder i alt, fra enlig mor, job og ikke at have penge til at klare mine udgifter alt muligt mærkeligt er jeg bange for ikke at kunne.
Jeg ved jeg ikke behøver hjælp til noget, men det er da en bemærkelsesværdig evne at have, at have troen på at jeg kan det hele og ikke behøver nogen omkring mig og så alligevel være bange for ikke at kunne noget som helst.
Men har jeg evnen til ikke at have brug for nogen og det har været og er stadig en god evne at have,den har fået drømme til at gå i opfyldelse og hjulpet mig igennem nogle lorte måneder og år, men når det så er sagt så har det været et kæmpe pres, jeg har lagt på mig selv.


Jeg ved godt jeg kan klare alting selv
Jeg ved godt at jeg ikke behøver hjælp – måske jeg aldrig har fået den, hvis eller når jeg har bedt om den –
Jeg ved godt jeg har virkelig travlt, på den bekostning – måske ligefrem afhængig af at have travlt
Jeg vil ikke være afhængig af andre – men gerne af at have travlt ?
Jeg ved godt at jeg er bange for at blive ensom

hvorfor skaber jeg så ensomhed, ved at booke min kalender big time ?
Jeg ved godt at det kan give stress -kunsten er så at stoppe i tide, kan jeg det ?
Jeg ved godt at jeg har buret mig selv inde i lang tid – både socialt, som mentalt
Jeg ved godt at jeg interesserer mig for andre
– men interesserer de sig for mig ? sgu da ikke hvis jeg aldrig dukker op til noget, og bliver væk fra alle sociale sammenkomster.
Ja,ja jeg ved det godt, – jeg ved sgu så meget og jeg har også så meget power, nok til at skræmme en hel hær – og ikke mindst mig selv.


Det er hårdt og det er ensomt, at klare alting selv men:
Det er en fordel at kunne klare mig selv men :
Det er en fordel at kunne bede om hjælp men :
Det er da en bemærkelsesværdig evne at have, at den power jeg ellers er i besiddelse af , den forsvinder som dug for solen, bare jeg tænker på at bede om hjælp


Jeg har troen på at jeg kan det hele, jeg har power til at kunne det hele, undtagen bede om hjælp

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *