Stop mens legen er god!
Hvad sker der lige for det?
Jeg har altid fået at vide at det er fint at stoppe mens legen er god, og da jeg var barn var der denne skønne kvinde med skåne ærmer og meget gammeldags retter i tv. Hvor jeg dengang tænkte, at det var nok en af dem, der ikke var stoppet, men godt kunne ha` været stoppet bare lidt før.
Og se nu mig selv, jeg lægger videoer op med træning, af forskellig type og til forskellig aldersgrupper, og er lige begyndt at vænne mig til at det kun er mig der er i lokalet, mens jeg træner og danser rundt i en fest for mig selv, med den leg, jeg altid har været så glad for, og som har været mit virke i mange år, den er måske ikke lige så sjov mere for dem der kikker på?
Jeg ved godt at jeg stadig er stærk og sund og alt det her, men der er sgu et gab mellem mit selv billede, og den halv gamle kvinde, jeg ser rode rundt på gulvet på mine træningsvideoer.
Fuck ! er det tid til et nyt skifte, i mit arbejdsliv eller måske en tillægsleg til alt det andet jeg har fået lært gennem mit liv, som trænings og ernæringsterapeut.
Er det nu?
Skal jeg fortsætte som pause fisk / træningssild med nye upload i tide og utide?
Skal jeg holde foredrag om motivation og mentaltræning, som jeg plejer?
Skal jeg fortsætte med terapeutisk træning?
Altså, altså bare for at jeg så mig selv på skærmen, fik jeg back flash til kvinden med skåneærmer, tre daglige sessioner til husmødre, efterfulgt af kaffe med wienerbrød eller småkager.
Så blev legen lige set efter i sømmene,
Men tænk nu hvis jeg på min måde i denne tid, og på en opfindsom måde, alligevel får brugt de nye markedsforhold og markedsføringstyper, så kan jeg måske lige som fru skåneærme, blive betragtet som kommerciel og blive en anset person.
Måske ud fra næsten samme målsætning: at gøre de dejlige og traditionelle danske kroppe mere spændende ved at motioner og modellerer dem i form.
Naturligvis med de rette input om ernæring. Og spisevaner.
Måske kan jeg blive et symbol, en kultfigur for de gode danske numser der ligger og roder rundt på gulvet i det fedeste outfit for at komme i form eller holde formen.
Og måske endda efterfulgt af kaffe med wienerbrød eller småkager. – nåe, nej input om ernæring –
Nu stak det af igen, jeg kunne ikke lige stoppe.
Og det gør jeg heller ikke, Jeg så et program i går om bodybuildere der var på den anden side af de 70 år, det var så motiverende, at se dem blive ved at passe på deres krop og gå op hvad der skal spises for at kunne træne på den måde, fantastisk.
Hvad sker der lige for det? De er sgu da ikke stoppet, mens legen var god og hvor jeg en gang tænkte, at de nok nogen af dem, der godt kunne ha` været stoppet bare lidt før, tænker jeg i dag:
Jeg elsker kroppe, gamle, unge, kroppe formet af og med smerte, kroppe i forfald, store og små, ja alle kroppe er set med mine øjne som skulpturer og jeg elsker dem, elsker at se hvordan kroppe kan forvandles, ændres og blive stærke.
Jeg stopper aldrig, jeg smøger ærmerne op og fortsætter.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *