Mangler du en brik

Mangler du en brik?
Mange i min omgangskreds er begyndt at lægge puslespil og det er mega trist når det er puslespillet der skal samles, og der mangler brikker, men lige så svært det er at samle et puslespil med manglende brikker, lige så svært kan det være at finde ud af hvorfor du føler lige det du nu føler, eller mærker det du nu mærker.
Er det en duft der gør at brikkerne falder på plads?
Er det et billede? – gadebillede mv. –
Er det en lyd?
Er det en smag?
Er det en berøring eller bevægelse?
Der lige pludselig gør at du husker / mærker hvordan det nu er / var at det hele hænger sammen.
Det er Ikke altid at vi går og ved hvilke hemmeligheder der er gemt i vores krop / knold, det kan være noget af alt det du ikke er fortalt videre, men som du har valgt at fortie der lige pludselig ser dagens lys.
Gamle historier som pludselig dukker op fra dit indre, univers.
Hvad er det så lige der kan dukke op?
Tja ingen kan forudsige det, vi bærer alle på et eller andet og i en eller anden form, mange af tingene er tilknyttet til vores mor – mig bekendt – har man for eks. En ikke så fin tilknytning til hende eller har man mistet hende tidligt kan det føre til bl.a. en følelse af forkerthed eller angst for at blive forladt.
De minder /traume kan repareres via vores nervesystem bl.a. ved at indgå trygge og tætte relationer som kan være med til at skubbe de gamle mønstre i baggrunden.
Hvad er det så lige der dukker op ?
Min familie var meget højttalende og gerne i munden på hinanden, så ingen af os hørte hvad de andre sagde, vi talte bare lidt højere for at blive hørt.
Og i køkkenet ved højtider var der så meget råben og ballade at det var umuligt at være derude, men lige netop der sad jeg på min mormors skammel, muse stille og nød at være med, opsamlede min mormor og morfars uenighed om hvor meget af ditten eller datten der skulle i saucen.
Duften af mad og larm i køkkenet, minder mig til al evighed om familie og talestrøm uden afbrydelse
Tætte relationer: jow jow
Men de billeder giver mig nu noget at huske tilbage på, og med et smil på læben.
Traume eller minde ? tjaaa
Brikken i mit puslespil ? duft, køkken eller larm
Her i dag mens jeg går og hygger i køkkenet er det duft der gør at et par brikker falder på plads, i mit puslespil, jeg elsker at være en del af noget – familie – at være en brik af noget større, at være med og det at være i køkkenet, slappe af, nyde duft og smag.
(et mønster har jeg dog ændret, der er ikke meget støj når jeg laver mad )
Det er i det her lille minde, duften i køkkenet og smagen af god mad der ved de fleste måltider og gøremål i køkkenet, der på så fin vis, sender mig tilbage til barndommens måde at samles som familie på.
Det var dengang og set i bakspejlet, hold nu op, en en larm, en skøn en af slagsen, med duft, smag og familie.
Ikke en eneste brik mangler for at skabe mit stemningsbilledet.