Er det kaos eller 🙃Mental Cirkeltræning
Livet er stadig værd at leve hvis du bare smiler, gem din sorg og gem din dine tårer
– jo jo Chaplins smile kender jeg til bevidstløshed, men lige nu ligner indersiden af mit hoved, billedet Til denne tekst.
En tekst om paradoks, tid og løgn
Det er sq svært lige nu, jeg sidder ved min mors seng, hun er træt, træt meget meget træt
Træt af at være her
Mange tanker har passeret gennem den sidste uge, barndom ungdom og voksenliv, alle år med en mor, hele mit liv med en mor – på den ene eller anden måde
Hold nu kæft hvor er jeg ked af det, det kører rundt – det er sq mental cirkeltræning når det er bedst
Julepynten pakker jeg væk for sidste gang her hos hende, og nu fik selv julehjerterne stor betydning, hjerter som min mormor har hæklet, fik ny betydning, tegninger som min søster og jeg har tegnet som børn og som min mor har gemt i alle de år – mange gange har jeg grinet og spurgt om de ikke skulle ud, men lige nu har de en helt anden værdi – som de billeder af min søster og mig, børnebørn og oldebørn har det.
Min gamle gamle mor, kikker på klokken hele tiden, som om at tid har nogen betydning – tid har da altid haft betydning
Det har den stadig , før var ventetiden lang, men nu har den en helt anden betydning, set i bakspejlet er det bedste min mor har givet min søster og mig er sin tid, i bund og grund har hun altid været der – på sin helt egen måde- med alt det hun havde lært og videregivet til os, – på sin helt egen måde .
- kunne noget være bedre, ja helt sikkert, men var det en mulighed, nej det tror jeg ikke, for så havde hun valgt den, det er jeg sikker på.
Og nu ligger min mor fredfyldt til tonerne af Chaplins Smile som lyder fra min telefon, – det er paradoksalt nok hendes ynglings sang – hun har været depressiv hele sit liv og ikke haft så meget at grine af.
Mens jeg betragter hende, glattes folder og rynker lige så langsomt og freden sænker sig lige så langsomt i hendes krop – en krop der ellers altid har været urolig som bare pokker, skulle røre ved alting, pakke alting ind eller pille nervøst, – ved ja alt
Tid er det jeg altid har haft for lidt af og set i bakspejlet brugt i mange situationer helt forkert
Jeg troede at gaver og penge kunne vise at jeg elskede, men hold nu k… en løgn
Gamle mønstre og hengemte måder at opleve på er gået i arv – på godt og mindre heldigt, men jeg har heldigvis muligheden for ikke at lade mine døtre gøre det samme : ) hvis jeg tør, det kræver sq mod at skulle tage hengemte og gamle mønstre op.
På en måde skamfuldt at jeg ikke har gjort noget ved, noget før – men på den anden side har jeg sjældent handlet før jeg fik kniven for struben
Tankerne kører stadig rundt og min mor siger lige pludselig at hun ikke kan sove fordi tankerne kører rundt, – så vi er åbenbart samme sted på det område lige nu – jeg beskriver mine og hun siger at hun ikke ved noget og at hun ikke ved hvad hun skal fortælle og beskytter mig igen, som så mange gange før.
Meeeen er det i virkeligheden en beskyttelse af mig ? nope for så aner jeg intet, og der er ikke, noget der er mere utrygt end ikke at vide hvad der sker eller skal ske – altså set med mine øjne –
Tak skæbne ja det er sådan det er, skæbnen vil at det er den måde jeg har lært – eller ikke lært en skid – på. Mange ting kunne være gået anderledes hvis løgnen eller alt det usagte ikke havde så meget plads, den tager tid og den tager jo så det vigtigste du har. – Nemlig din tid
Tiden er ved at ebbe ud for generationen før mig, min mor er den sidste, og så bliver det mig der er den næste generation : mærkeligt at tænke på, men mit kloge hoved siger jo at det er sådan det er, meeeen det ændre jo ikke på at følelsen siger noget helt andet, følelsen siger at det er da løgn.
Fortæller du også løgne for dig selv, ja jeg har gjort det et helt liv, Jeg har blandt andet gået og fortalt mig selv at min mor bedre kunne lide min søster, – men det ved jeg jo godt ikke er rigtigt, min mor har givet mig alt, hun har undværet meget selv for at kunne give mig, det kunne være den dyre jakker, som hun egentlig ikke havde råd til – der var ikke mange penge, da jeg var barn – det var hendes måde og det blev min måde. - indtil nu, nu bliver det min tid, jeg giver for at vise hvad og hvem der er vigtigt.
På den måde blev jeg ved med at gå og være et offer, det var jo rigtig synd for mig at min mor bedre kunne lide min søster end mig, men det var løgn og latin, tænk jeg har løjet for mig selv et helt liv og fastholdt mig selv i en offerrolle, spørgsmålet er bare hvad jeg har lovliggjort på den måde - Vrede er indestængt energi
Så når jeg lyver sådan over for mig selv og på den måde også for andre så kan jeg rigtigt skamme mig, når jeg skammer mig bliver jeg vred,- for der er ingen der skal se hvor lille jeg føler mig, i min skam som jeg jo selv har vedligeholdt ved ikke at ændre en skid – ja så er cirklen ligesom sluttet. – Mental Cirkeltræning
Så selvom Det er mig selv, der lyver for mig selv, og skammer mig over at jeg lyver, så gør jeg det i virkeligheden for at opretholde en vrede.
vrede er energi – ok, hvad jeg bruger den energi til
Jeg bruger den til at opretholde mig selv, være stærk og på forkant – holy moly det er jo min identitet - føler mig lille – holder mig oppe
- føler mig svag – gir mig styrke
– hvem er jeg hvis jeg ikke er stærk og på forkant – JA, det vil tiden vise for tid er det jeg vil gi til mig selv
Løgn, skam og vrede er lovligt for det giver energi – 🤸det er lovligt at have travlt og ikke have tid - paradoksalt nok ikk?😉
Smil – Det er Mental Cirkeltræning og det er ikke løgn.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!