Forglem mig ej

En lille forglem mig ej, er nu en smuk lille blomst, den kan spises, men når den sætter sig fast eller på tværs om du vil er det en helt anden historie.
Lange stræk , dybe stræk , dejlige stræk, stræk til og i alle mine krops lag
Hvad gemmer sig, så der i kroppens lag?
Det har sat sig, på tværs, i mit indre univers, univers, univers, det har sat sig på tværs, i mit univers
Men hvad er det så der har sat sig på tværs ?
Vil kroppen gi sig hvad vil kroppen gi dig ?
Hvad vil kroppen gi `dig?
Billeder af noget gemt ?
Billeder af noget slemt ?
En forglem mig ej ?
Eller bare helt alm. ømhed ?
Min krop, den lyver aldrig, den spænder op, når jeg har brug for det, den giver efter når noget bliver for meget og i sidste ende kollapser den hvis jeg ikke lytter.
Min kloge kloge krop, den passer på mig og gør lige nøjagtigt det der skal til, for at jeg kan overleve, de små og store episoder/ begivenheder i mit liv, jeg helt sikkert ikke har delt med nogen andre.
Og nu når jeg sidder i et af mine dybe stræk, mærker jeg hvor ufleksibel min krop er, meeeeen efterhånden som kroppen giver sig, ser jeg, hvordan og hvorfor, jeg har fået den spænding på forsiden af mit ene lår og hvorfor min læn føles stiv og låst.
Et billeder fra min ungdom dukker op på nethinden og gengiver helt præcist, mens tårerne triller stille ned af mine kinder, hvordan jeg prøvede at afværge, at min daværende kæreste blev overfaldet, men i stedet blev jeg selv sparket godt og grundigt i gulvet

jeg vågnede ved at en urobetjent, talte til mig, og blev straks derefter kørt på hospitalet, jeg havde fået de ondeste blå/ sorte mærker på min ryg og på mit lår-
Den historie havde jeg sådan set fortrængt og egentlig ikke fortalt til nogen, men nu i dag, i det lange udstræk, ja så var det altså tid til at den episode / begivenhed slap fri og ud af mit system.
Tænk engang! 35 år, har jeg gået og slæbt rundt på den lille hændelse –men set med mine øjne, så sætter man tingene på tværs i det indre univers til man er klar til at få kikket på de Små episoder i ens liv,-
Og i dag, var det så, at der skulle ryddes lidt væk fra rygsækkens dyb, og være med til at gøre kroppen omkring lår og læn fleksibel igen.
Men halloooooo 35 år, det er da noget af et tilløb at tage, så det er sgu da ikke mod der står for døren hos mig.
Men, men, men, bedre sent end aldrig og min krop bliver mere og mere fleksibel for hver gang, at noget bliver set på og frasorteret i min krops lag.
Kroppe lyver ikke, og mindfull træning er en åben,- hvis du er nysgerrig og modig – nærværende chek out af dit indre univers og kan set med mine øjne have en helende effekt, fordi den form for træning understøtter den organiske proces i nervesystemet og kan på den måde være med til at ændre din umiddelbare kropslige tilstand. ( holdning og tilgang )
Så selvom jeg altid tænker på en forglem mig ej, når jeg tænker på de episoder der har sat sig på tværs, så er det nu alligevel rart med en smidig og fleksibel krop.
Der på sin egen smukke, finurlig vis kan være fri til at blomstrer.