Sneglefart kan da os noget

Kan sneglefart noget ?
Sidste modul af min relationel biologiske traume terapeut uddannelse er startet 3 dage med sneglefart og 3 dage med du er på Irene og det uden filter, som i virkelig uden filter.
Puuuhhee det er en gyser uden sidestykke, tænk at min krop kan arbejde for mig på den måde – jeg bliver lige overrasket hver gang – og jeg bliver endnu mere sikker på at jeg skal arbejde på den måde fremover.
Når tempoet bliver sat ned og min krop og hjerne skal samarbejde, så sker der virkelige heftige ting i min krop, ja tid, er paradoksal nok et tema jeg har undervurderet hele mit liv – og dog ! jeg har alltid haft et tempo der sparkede røv og kunne virkelig få noget fra hånden i en ruf.
Og se mig nu jeg er helt paralyseret af langsomlighed – en bænke bidder ville kunne over hæle mig,
Kom lige her til at tænke på en god ven jeg har, han havde ondt i ryggen og jeg skulle være der så han kunne komme til fys og vi blev over hælet af en bænkebider der havde sneget sig ind i hans stue, hvilket han blev mega irriteret overtænk lige at gå rundt i stuen med en sur 196 høj mand på over 100 kg. der bliver over hælet af en bænkebider – Nå det var så her jeg lige tog et sidespring.
Gruppen bliver introduceret for hinanden : ) 2 personer jeg kender og resten ud af 13 er ukendte ansigter, og hvad sker der lige der ?
Min krop stivner og mine øjne scanner alle i rummet, dufte indtages og placeres i min hukommelse,
Og med et ved jeg at det bliver fuldstændigt som det plejer, jeg synes alle er farlige og jeg melder mig ikke ind, jeg kender dem jo ikke og jeg har brug for tid til at finde ud af om det her er noget for mig, om de er noget for mig. – arrhhh men stop lige dig selv, ja, ja det var jo det jeg gjorde lige der.
Men jeg har jo betalt en masse penge for at være her,så kom lige ind i kampen – skal det nu være en kamp at være her –
Det med at tjekke ud og ind af grupper kander jeg virkelig godt, jeg har altid været lidt uden for –
Ja, ja, det er da klart når jeg ikke melder mig ind – men er du klar over hvor meget der er på spil ?
spørger jeg mig selv!
Det er jo nærmest liv eller død !
Vi går hårdt i gang, arbejder med gruppen men tjekker ind og ud mange gange, – alle de gange jeg bliver konfronteret, med tanker og følelser, bliver jeg ledt tilbage i barndommens land.
Det starter med at vi skal arbejde med vrede og jeg tænker vrede? Jeg er da ikke bange for vrede eller mennesker der råber eller taler højt! Lige der, med et går det op for mig at min gamle mormor, som jeg elskede ,som i virkelig elskede ,altid skældte og smældte på min mor, som på en eller anden måde bare tog imod, og det gjorde mig enormt vred ,at min mor ikke sagde noget igen, gik eller noget helt andet, hvad ved jeg og lige med et rullede billederne ind over min nethinde – mega fedt – hen over at min mor ikke hjalp med lektierne og jeg ikke kunne finde ud af dem alene, hun sagde bare du er da ikke så dum at du ikke kan lave dine lektier selv vel ? – sikkert en god grund til ikke at bede nogen om hjælp hele livet, for den kom jo ikke når jeg havde brug for den, som barn. Videre henover at jeg blev sendt uden for døren når jeg ikke havde lavet lektier, fik dårlige karakterer og det var kun de riges børn der var kloge og fik gode karakter.
Måske derfor jeg i dag har et hav af kurser og uddannelser bag mig – er så bange for ikke at være klog nok og dermed ikke have penge, nok til det jeg gerne vil –
Hold nu k… alt det på samme dag og mere til, tænk at jeg er så stærk at jeg har gået rundt med alt det alene, min krop har holdt sammen på mig, skabt en stærk krop der kan holde til alt det shit, jeg har gået og samlet sammen som en anden samler uden at smide noget ud.
Det giver da styrke i det mindste, men hvordan er det at livet og min tilgang til det ,har det så har formet mig ?
Mentalt og kropsligt ?
Min krop har gjort alt hvad jeg har bedt den om, som i alt, holdt igen, gået frem, spillet død når det var nødvendigt, så der er virkelig ingen klager over min krops evne til at tilpasse sig mig.
Men, men nu jeg så klar til at få omstruktureret de arkitektoniske plader i min krop og den vej få ændret min holdning og min holdning til mig.
Så fremover melder jeg mig ind- altså lidt af gangen, rolig nu!
Alting tager sin tid og min hjerne tager min.
Holdning til din forandring?
Forandring til din holdning?
Det ene er intet uden det andet ?