Hvorfor er traume mere end smerte ❓
Hvorfor er det, at det der er sket i vores barndom eller unge år kan blive ved med at give lyd eller genlyd – smerte / kronisk smerte – som et ekko der dag ud og dag ind støjer så man intet kan 💤🛏️foretage sig.
Det er ikke nødvendigvis hændelsen, men det/ os der ikke blev taget hånd om, de mennesker der Ikke var der, den manglende omsorg.
Det er måske følelsen af at du var alene og at der ikke var hjælp til at komme igennem den påførte smerte/ulykke
🤔Tænk at en episode kan give så meget støj igennem et helt liv
🤔Tænk hvordan man har gjort skade på sig selv, ved at bygge videre på det
– på en måde fastholdelse af smerte og ensomhedsfølelse
🤔Tænk at det har rystet os og fået vores krop til at stive – både følermæssigt og fysisk
🤔Tænk hvordan det har formet vores smerte – som et velkendt ekko gennem kroppen
🤔Tænk hvordan det har formet vores kropsform – måske man er blevet rank og stolt at se på, men med smerte i øvre ryg, af at skulle holde hovedet højt og skuldre brede så ingen kan fornemme at noget, der er som det ikke ser ud til at være og ingen spørger ind til hvordan du har det for alle kan jo se at du trives
– På en måde fastholdelse af smerte og ensomhedsfølelse
Hvad er så lige udfordringen ❓
Alt det er nu normalt, for vi kender ikke til andet og vores nervesystem er på overarbejde, altid, som i altid, vi er blevet hårdkogte og stivnet indeni – måske også udenpå
Hvad er så lige udfordringen❓
Vi er blevet stærke, som i virkelig stærke at se på
– men fundamentet er nok en smule skrøbeligt, det ved man bare ikke, endnu
Hvad er så lige udfordringen ❓
De fysiske behov bliver ofte dem vi kan mærke – i form af fysisk smerte
Udfordringen bliver / er:
💓At mærker – man mærker ofte ikke noget unormalt før stress/ smerte Nivea er forbi 5 på en skala fra 1 –10
💓At mærke at der er psykiske behov – da man ofte ikke har lært hvordan man får fornemmelsen af at være noget værd
💓At mærke at smerten er manglende nærhed – fysisk som psykisk
Vores historik er afgørende for om vi selv kan regulerer vores nervesystem eller om vi får traume
Så selvom vores barndom og ungdom var fin – indtil man får lyst/ bliver tvunget af forskellige årsager – til at kikke nærmere på den, så kan man indimellem godt at der var noget, der ikke var helt som det kunne have været, og måske er det her muligheden for at bremse smerten ligger.
Man vil kunne opleve at små hændelser har været dem der gav størst aftryk på nervesystemet og der er måske flere af dem
Der er måske så mange at det bliver uoverskueligt, men hvis man tager en oplevelse / episode af gangen bliver det ikke så overvældende
Set med mine øjne ligger potentialet for udvikling og ny mentalisering gemt i vores historik, hvor nøglen🗝️ til ro i nervesystemet og smertefrihed også findes.
Derfor er traume mere end smerte.
🎯 I rene ord.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!