Indlæg

Tusind tusind tak til alle jer der var med til at gøre dagen i går så fantastisk.
Dig der kom og trænede 1 time, dig der blev hele dagen, dig der kom og spiste ,dig der kom og drak gløgg.
Der blev hygget, der blev trænet, der blev givet zone terapi af Pernille Cronfeld og der blev givet en lille test i bio feed back – vega test – af Mette Meldgård og der blev delt ud af masser af træningsviden fra både Simon Rudbech og Martin Kongen Juelsholt på henholdsvis Olympics løft og boksning og alt sammen til dejlig musik af Julie Avaldorff Jørgensen
Tusind tak for at bruge jeres dag og dele ud af jeres viden og kompetencer.
Det gør mig super stolt og meget meget glad.
Og jeg tænker at det bliver samme koncept til næste år.

I skolen, var jeg meget urolig og meget uden for døren, hvor jeg slog tiden ihjel med at stå på hænder og løbe på gangen eller balancerer i vindueskarmen, Jeg elskede gymnastik – og atletiktimerne.

I bund og grund lignende min opdragelse de fleste andres fra min barndomstid, min mor var alene med min søster og mig.

Jeg tror ikke min opdragelse var hård, men måske en smule mangelfuld  – set i bakspejlet – min far var kvartalsdranker, der ikke overholdt sine aftaler.

Jeg begyndte at spille fodbold og badminton et par gange om ugen, i week enden var der ofte kamp, hvor  min mor kørte med og stod på side linjen  og heppede.

Jeg begyndte at arbejde i en meget ung alder, dengang gik man med aviser og alle børnene i mit kvarter  havde  et job – enten som bybud ,flaskedreng eller avisbud –  vi havde alle en stærk karakter, nogen vil  i dag måske kalde den karakter forskellige bogstaver, men men urolig eller ej.

Jeg kom i lære som kontor ass. Derefter fik jeg arbejde i et storkøkken, hvor jeg meget bedre kunne boltre mig, med alt den gode mad, det gjorde jeg og jeg elskede det.

Jeg var nu begyndt at gå i fitnesscenter og fandt hurtigt ud af at jeg var mega stærk og kunne løfte en del mere end andre kvinder på min størrelse og det var fantastisk.

Mad, ernæring og træning var og blev en større og større del af min hverdag.

Min tilgang til en stærk og sund krop og til sundhed som livsstil er blevet forstærket lige siden, og den bliver forstærket dag for dag, for I min virksomhed bruger jeg hver dag, kost, motion og coaching som redskaber til bedre livsstil og som forebyggelse af livstilssygdomme.

En kort beskrivelse af mig kan være at jeg gået fra at være stærk og livlig krop med et kaos hoved, med en hjerne og en krop, der aldrig havde ro på og ikke et sekund stod stille.

Til specialist i psykiske og fysiske forandringsprocessor, hvor bl.a. kost og mental træning bruges som optimering.

 

 

Jeg tænkte jeg det var ved at være på tide, med lidt info omkring mig selv, så du kan få en fornemmelse af, hvem jeg egentlig er.

Hvad er min gave.

Jeg har altid været meget mobil og meget aktiv, jeg gik ikke, jeg løb og jeg kunne ` kun` sidde stille hvis jeg fik lovning på is og andre søde sager.

Men når jeg var med min morfar i haven kunne jeg lytte og lære i timevis om det frugt og grønt han dyrkede og der var en helt anderledes ro i mit hoved. Stikkelsbær, blommer, bønner og meget andet, jeg smagte, plukkede, spiste og lærte med fuglesang i baggrunden, det var fantastisk og jeg elskede det.

Min mor var ikke særlig god i et køkken og der var ikke så mange grøntsager, en hakke bøf med franske kartofler og kartoffelmos var ikke et unormalt måltid når min mor kokkererede.

I skolen, var jeg meget urolig og meget uden for døren, hvor jeg slog tiden ihjel med at stå på hænder og løbe på gangen eller balancerer i vindueskarmen.

Jeg elskede gymnastik – og atletiktimerne, men blev smidt ned på kontoret i madlavningstimerne

Jeg hørte ikke rigtigt efter og ville gerne lave noget andet ud af de produkter vi fik end det de var beregnet til.

Stærk krop og kaos hoved, min hjerne og min krop havde dengang lige som nu, aldrig ro på

 

Det er den gave jeg fik med mig.

 At finde sin gave er en proces, som for de fleste tager lidt tid, men for mig er det mit barn – og ungdomsliv der har formet min gave.

 

Selv om jeg ikke helt kan se, hvor min idé / tanke vil føre mig hen, så prøver jeg det – dengang som nu

Selv om jeg ikke ved om min krop kan, så prøver jeg og jeg elsker når glæden strømmer gennem min krop, imens jeg gør det – dengang som nu

Der er ikke langt fra idé/ tanke til handling – dengang som nu

 

Så hvad ønsker jeg mig egentlig?

At blive ved med at være passioneret, og blive ved med at leve af det, jeg elsker at lave, og at det bliver ved med at være sjovt at gå på arbejde, jeg vil gøre en forskel – det er bare nogle af de ønsker har.

At leve med sin passion i hverdagen handler om, set med mine øjne at turde være spontan og handle på sine idéer, at se frygten i øjnene og alligevel kaste sig ud i det.

Og jeg er så heldig at gøre netop det.